Om mig

Jeg hedder Peter Grundtvig og jeg er født i 1966.Min interesse for computere startede da jeg forlod folkeskolen i ’82 og købte en ZX81 som var den første egentlige hjemme computer på markedet på daværende tidspunkt. Sidenhen blev det til en Commodore 64, Amiga og herefter en PC. Min første PC arvede jeg som en aflagt firma PC. Det var en IBM PC XT – Model 5150. Efter den er PC´erne blot blevet større, kraftigere og hurtigere. Jeg har en naturlig teknisk forståelse for computere, hvilket har gjort sig gældende i at jeg gennem årene har hjulpet et hav af mennesker med at løse små og store computerproblemer – og samtidigt give dem råd og vejledning omkring indkøb af nye ting inden for alt elektronik.

En anden af mine store pationer er at programmere, hvilket jeg også har gjort siden 1982, og de programmerings sprog som jeg har brugt er:

Assembler, Comal-80, Basic, Pascal, Delphi, Visual Basic

Og til brug til hjemmesider:

HTML, CSS, ASP, PHP, Java script, jQuery, Ajax.

Idéen bag min blog er at jeg vil komme med indlæg om løst og fast. Som f.eks. først og fremmest kommer til at handle om computere. Men en enkelt madopskrift eller en lille fortælling om en af vores utallige gåture-/køreture i naturen vil nok også snige sig ind. Kort sagt, lidt af en blandet landhandel.

Venlig hilsen

Peter Grundtvig